Velkommen til Hald Sø’s Bådelaug – fællesskab, natur og ansvar...

Siden 1969 har vi i Hald Sø’s Bådelaug kæmpet for en sund og levende Hald Sø. Vi har været med til at nedlægge de gamle dambrug, skabe frie vandløb, sikre en stærk naturlig søørredbestand og få iltningen af søen i gang, da Hald Sø var truet (iltningen stoppede i 2024).

Vi arbejder tæt sammen med Naturstyrelsen, DTU Aqua, Viborg Kommune, DN og lokale lodsejere for at beskytte søen og dens vandløb. Vi går op i skånsomt fiskeri og catch & release, så fiskebestanden kan trives i mange år endnu. Fiskeri på Hald sø: Lystfiskere tænker på fremtiden, hver gang der er bid.

Medlemmere støtter os gennem deres medlemskab – og det betyder alt for vores vandpleje og naturgenopretning i og omkring Hald Sø.

Tusind tak for jeres støtte! 🙏

Følg os på FacebookMød Hald Sø's Bådelaug på Facebook

Vil du være med til at støtte op omkring Hald Sø og samtidig få adgang til følgende:

                • Leje af båd på Hald Sø, hvor du får adgang til vores 3 foreningsbåde
                • Fiskeri på Hald Sø, foregår kun fra båd
                • Leje af  bådtrailer, her får du adgang til vores 2 bådtrailere
                • Humlehuset, et hyggeligt bindingsværkhus til møder, arrangementer eller familiehygge
                • Vi tænder grillen op og griller pølser til medlemmerne
                • Ved juletid inviterer vi på gløgg og æbleskiver
                • Foredrag med spændende indhold
                • Indblik i foreningens vandpleje, hvor vi inviterer medlemmer med ud til gennemgang af vandløbene
                • Vi hjælper dig med anvisning af din egen bådeplads, som du har fået gennem Naturstyrelsen Kronjylland
                • Medlemskab af Hald sø's Bådelaug til kun 100 kr. om året (Fiskeri, bådleje, Ttailerleje og Humlehuset kan lånes/lejes mod et mindre beløb).

Alle er hjerteligt velkomne og sammen passer vi på Hald Sø 🌿💚

Logo