Om foreningen

Foreningens grønne formål

Hald Sø’s Bådelaug er en interesseforening for naturgængere, lystfiskere, bådholdere og andre med en naturlig interesse for Hald Sø. Foreningens grønne formål har været medvirkende til, at der fortsat findes en naturlig bestand af søørreder i Hald Sø. Ligeledes har Hald Sø’s Bådelaug deltaget i naturgenopretningen.

Foreningen vedligeholder bækkene omkring søen året rundt og bistår, sammen med de relevante samarbejdspartnere, i opgaveløsninger.

Der bliver slået alarm, når naturen og miljøet kommer under stigende pres. Observerer du noget unaturligt, kontakt da bådelauget eller Naturstyrelsen Kronjylland.

Bådelauget arbejder for gode miljø- og naturforhold lokalt, ansvarsbevidst lystfiskeri samt færdsel på søen og i de tilstødende områder. Der arbejdes for samarbejde blandt bådholderne og fællesskab på tværs af foreninger og organisationer.

Dette gøres ud fra en bevidsthed om, at hvis naturen skal bestå i fremtiden og ikke gå til, kræver det en øget forståelse for brugerens ansvar for den levende natur – og i erkendelsen af disse sammenhænge ligger en meget vigtig formidlingsopgave.

Foreningsbåde

Hald Sø’s Bådelaug har igennem flere årtier (siden 1969) været aktiv i arbejdet med at forbedre forholdene i Hald Sø gennem positiv dialog med de mange samarbejdspartnere, der omfatter en lang række offentlige myndigheder og lokale lodsejere. Dette arbejde har betydet, at man ved fælles indsats har opnået store miljømæssige forbedringer af både søen og dens tilløb. Dette arbejde vil bådelauget fortsætte med fremover som en af de væsentligste opgaver.

En del af foreningens medlemmer lejer fiskeret og ret til bådeplads af Naturstyrelsen Kronjylland, hvilket formidles gennem Hald Sø’s Bådelaug. Der er venteliste til bådeplads, men det er muligt at komme på søen uden bådplads, idet Hald Sø’s Bådelaug stiller tre både til rådighed for medlemmer af lauget. Det koster 50 kr. for leje af båden og 50 kr. pr. fisker, og beløbet går ubeskåret til fiskepleje og vedligehold af bådene.

Når Naturstyrelsen Kronjylland har tildelt dig en bådplads, er bådelauget behjælpelige med anvisning og afmærkning af din bådplads.

Vandpleje

Hald Sø’s Bådelaug afholder vandplejedage i tilløbene til Hald Sø året rundt. Indsatserne omfatter blandt andet grødeskæring i sommer- og efterårsmånederne, som afsluttes med en fælles gennemgang af vandløbene inden søørredernes opgang.

I vintermånederne gennemfører vi optælling af gydebanker for at følge udviklingen i søørredbestanden og vurdere effekten af vores arbejde.

Vandplejearbejdet er til stor gavn for søørreden og naturen omkring Hald Sø – og samtidig giver det deltagerne indsigt i vandløbenes tilstand og betydning. Vandplejedagene er også sociale arrangementer, hvor vi lægger vægt på fællesskab, hygge samt mad og drikke.

Humlehuset

Andre aktiviteter og fællesskab

Foreningen arrangerer også andre aktiviteter såsom fællesspisning, vandreture og foredrag samt deltagelse i fælles arrangementer i samarbejde med blandt andet andre foreninger. Har du lyst til at deltage eller selv et forslag til en aktivitet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen – så tager vi dialogen derfra.

Bådelauget har lejet et lille bindingsværkshus, Humlehuset, som fungerer som foreningens klubhus. Alle medlemmer af Hald Sø’s Bådelaug kan benytte huset. Det koster 50 kr. at låne Humlehuset.

Formål og historik

Hald Sø’s Bådelaug har siden sin stiftelse den 30. april 1969 arbejdet målrettet for et godt vandmiljø i og omkring Hald Sø. Gennem saglig og positiv dialog med politikere, embedsmænd, pressen og private aktører er det lykkedes at opnå betydelige resultater.

Bådelauget har haft en væsentlig politisk indflydelse i dette arbejde. I 1980’erne blev samtlige dambrug omkring søen opkøbt og nedlagt, hvorefter områderne blev naturgenoprettet. På daværende tidspunkt vurderede fiskeribiologer, at der kun fandtes omkring 50 voksne søørreder i Hald Sø og dens tilløb, og der var kun få og korte strækninger med selvreproducerende bestande.

Bådelauget deltog aktivt i processen – blandt andet gennem en konstruktiv dialog med dambrugerne – og har siden medvirket i gennemførelsen af en lang række natur- og miljøprojekter.

Ved Dollerup Møllebæk og Mostgård Mølle er der etableret omløbsstryg, og ved de tidligere dambrugsområder er der udlagt grus og sten. Disse tiltag sikrer fri passage og adgang til længere vandløbsstrækninger med gode gyde- og opvækstforhold for blandt andet søørred. Derudover er der flere steder skabt fri passage ved mindre rørunderføringer.

Der er etableret okkerfældningsbassiner ved Dollerup Mølle og i den øvre del af Mostgård Bæk. Disse anlæg sikrer en god vandkvalitet på gydebankerne nedstrøms og bidrager til sunde forhold for fisk og smådyr.

Spildevandet fra Dollerup, Skelhøje og Grundvad er blevet afskåret og ledes nu til rensningsanlægget ved Nørreåen. Samtidig er landbrugsudledninger til vandløbene blevet stoppet. Gennem skånsom pleje er det lykkedes at genskabe gode og varierede naturforhold i alle søens tilløb.

Hald Sø’s Bådelaug plejer fortsat søens i alt 11 km tilløb i tæt samarbejde med DTU Aqua, Naturstyrelsen Kronjylland, Viborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening samt en række private lodsejere.

Det omfattende arbejde har medført, at der i dag fortsat findes søørred i søens tilløb og dermed et naturligt grundlag for lystfiskeri i søen. Der udsættes ikke ørreder i Hald Sø eller dens tilløb – bestanden er udelukkende selvreproducerende.
Vi opfordrer derfor til stor mådehold, hvis du fanger søørred i søen. Bådelauget arbejder målrettet for som naturplejer af vandløbene at sikre, at der også fremover findes en sund bestand af søørred i Hald Sø.

Iltning, overvågning og aktuel indsats

Iltning af Hald Sø blev påbegyndt i 1985, og Hald Sø’s Bådelaug har siden nøje fulgt arbejdet. Da man i slutningen af 1990’erne ønskede at reducere Amtsbudgettet til iltningen, lykkedes det igen – gennem politisk indflydelse – bådelauget at sikre, at iltningen kunne fortsætte i et begrænset omfang.

Fra starten af 1980’erne og frem til begyndelsen af 2024 har der været ydet en betydelig indsats for at genskabe søens miljø, så det igen nærmer sig tilstanden fra tidligere tider. Beslutningen om at stoppe iltningen blev truffet i februar 2024, hvorefter den blev afsluttet kort tid efter. Udviklingen har været positiv, og Hald Sø betragtes i dag som et vellykket eksempel på naturgenopretning.

Miljøfagfolk fra hele Europa besøger årligt Hald Sø for at studere denne redningsindsats for en af Danmarks smukkeste søer. Ifølge WSP-rapporten (udarbejdet af rådgivningsfirmaet WSP) forventes det, at Hald Sø over en årrække vil genfinde sin naturlige tilstand og balance som en klarvandet, dyb og let eutrof sø med en sund og naturlig flora og fauna. Forvaltningen anbefaler, at udviklingen i søens vandkvalitet overvåges i mindst 2-3 år, som beskrevet i rapporten.

Behov for fortsat opmærksomhed

Der er fortsat behov for Hald Sø’s Bådelaug og lokal opmærksomhed omkring søen og dens tilløb. I nyere tid har der været flere forureningstilfælde. I 2002 døde ørreder på en cirka én kilometer lang strækning af Mostgård Bæk som følge af sprøjtemidler. Bådelauget lokaliserede forureningen og anmeldte den straks til myndighederne. I 2020 blev der igen rettet fokus mod Mostgård Bæk for at vurdere, om vandløbet kunne være ramt af forurening. Samtidig har udledninger af kloakvand i Krobækken været genstand for debat.

Der opstår jævnligt sager om byggeri, udvidelse af landbrug og andre aktiviteter, som kan påvirke søen og dens tilløb miljømæssigt. I 2020’erne er der derfor fortsat behov for særlig opmærksomhed på ørredbestanden, og bådelauget arbejder ihærdigt med naturpleje året rundt.

Samtidig er antallet af dybvandsdansemyg (Chironomus antracinus) faldet markant, og søens samlede miljøtilstand er i en periode gået tilbage.

Invasive arter

I 2023 blev vandremuslingen (zebramuslingen), Dreissena polymorpha, fundet i Hald Sø. Denne invasive art formerer sig kraftigt – en hun kan lægge op til 1.000.000 æg årligt. Muslingen lever af alger, som også er fødegrundlag for søens naturlige muslingearter, og den udkonkurrerer derfor disse. Samtidig er vandremuslingen en effektiv vandrenser, hvilket kan ses ved, at søens vand bliver klarere. Vandremuslinger er blandt andet observeret ved Skytteholmen.

Tusinde tak for jeres støtte